VIDEOER

LA GRANDE PHRASE

af Compagnie Didier Théron fra Frankrig
Visuelt teater og dans
Aldersgruppe: Alle
Varighed: 45 min

Dans mod tyngdekraften i byrummet!

Det var koreografen Didier Theróns drøm at opleve at svæve som byens luft. Han ville fylde byrummet med sine dansere og at give dem byens luftige form, mens de interagerede med folk, der befandt sig i byrummet i det øjeblik. Men hvordan?

Med dansedragter i latex oppustet med luft selvfølgelig! Luften er hovedkarakter i denne danseforestilling. Luften giver performerne mulighed for at manipulere med tyngdekraften og hoppe rundt, så man næsten skulle tro, at de befandt sig på månen.

Danserne i La Grande Phrase er mestre i at improvisere med byrummets arkitektur og til spontant at tilpasse sig enhver situation. Vær klar til at grine når butikker, biler, balkoner, caféer og publikum pludselig bliver rekvisitter i deres kugleskøre påfund.

TOUR KALENDER

AABENRAA onsdag, 17. aug 16:00 - 16:45 Start fra Nørretorv
ESBJERG torsdag, 18. aug 16:30 - 17:15 Torvet
RANDERS fredag, 19. aug 15:00 - 15:45 Rådhustorvet
SILKEBORG lørdag, 20. aug 14:00 - 14:45 Start fra Bindslevsplads
NYKØBING F torsdag, 25. aug 16:00 - 16:45 Torvet
KØBENHAVN NV fredag, 26. aug 16:00 - 16:45 Husum Bibliotek
GENTOFTE lørdag, 27. aug 15:00 - 15:45 Byens Hus